-
1 ha bort
uregelmæssigt verbum1. få nogen/noget at forsvinde2. smide væk, fjerneJeg vil gerne af med døren til 1. salen Slet?
-
2 ha bort
uregelmæssigt verbum1. få nogen/noget at forsvinde2. smide væk, fjerneJeg vil gerne af med døren til 1. salen Slet? -
3 дверь
sb. dør* * *sb fв, на -и;instrpl. også дверьмиadjдвернойdørжить -ь в -ь с кем-н. bo dør om dør med ngnпоказать кому-н. на -ь vise ngn dørenпри крытых дверьях for ell. bag lukkede døreстоять в -dx stå i døren; (быть) у -ей (stå) for døren. -
4 за
præp. bag, efter, for, for, for, i, mod, om, på, pr. per* * *Ipræpm akk1 om retningen "hvorhen?" (hen, ind, ned, om, op, over, ud etc) bag, på den anden side af; uden forвыйти за пределы разумного gå ud over ell. ligge hinsides al sund fornuftехать за город tage på landet, tage en tur uden for byenсесть за стол gå til bords; sætte sig ved ell. bag sit bord2 om "holdepunktet" i, om, vedвзять за руку tage i ell. ved håndenвзяться за работу tage fat på sit arbejde, gå i gang med at arbejde3 om afstand i tid og rum, dobbeltpræpled, udelades i oversза 5 километров до ell от города 5 km. før ell. fra byenза 5 минут до начала сеанса 5 min. før forestillingen skal ell. skulle begynde4 om tiden gennem, i (løbet af); på; overза неделю 1) på en uge 2) hvis "дo + gen " er underforstået, jvf.3 en uge forinden, ugen førза последнее время gennem ell. i den senere tidдалеко за полночь 1) det er langt over midnat 2) indtil langt over midnat5 om årsag, pris o.a. for; formedelst; modза то, что... fordi, for (at)ругать кого-н. за что -н. skælde ngn ud for ngt6 om formålet, hensigten (til fordel) forступиться за кого-н. gå i brechen, lægge et godt ord ind for ngn, forsvare ngnручаться за что-н. stå inde for ngt7 om måden o.a.(i stedet) for, somраoдтать за двоих arbejde for to.II præpm instr1 om stedet "hvorhenne?" (henne, inde, nede, omme, oppe, ovre, ude etc.) bag(ved), på den anden side af; hinsides; uden forза городом (ude) på landet, uden for byenза облаками bag skyerne; oven over skyerne2 om rækkefølge i tid og rumза дождями наступила жара efter en periode med regn kom der en hedebølgeвслед за кем-н. (bag)efter ngnдруг за другом den ene efter den anden; efter hinandenидти за кем-н. gå ell. følge (bag) efter ngn3 om tiden under, vedза обедом under middagen, ved middagsbordetза чаем ved teen, mens vi (sad og) drak te4 om årsagen på grund af5 om formåletсходить за покупками gå i byen (efter ngt), gå på indkøb; gå til købmanden o.l.6 styret af visse verber наблюдать за чем-н. iagttage, overvåge ngtследить за чем-н. følge (med i), holde øje med, passe på ngtухаживать за кем-н. 1) passe, pleje ngn 2) gøre ngn sin opvartning; gøre kur til ngn; være galant mod ngn7 i officielt sprog, f eksкнига числится за мной bogen er noteret ell. står opført i mit navnприказ за номером 10 en ordre med ell. bærende nummeret 108 i visse faste udtryk feksза чем дело стало?sv.t. hvad venter vi på? hvorfor kan vi ikke komme videre?дело за тобой sv.t. nu venter vi kun på digочередь за Вами! det er Deres tur! så er turen kommet til Dem!III1 subj.prædя за! jeg er ell. stemmer for!2 substвзвесить все за и против veje for og imod, af eje pro et contra. -
5 kast
I substantiv II substantiv1. kast, det at kaste noget2. brat bevægelse, omslag (fx om naturfænomen)En pludselig kastevind, et pludseligt vindstød
omkast; spjutkast; straffkast
nyt kast; spydkast; straffekast
Give sig i kast med, gå i gang med noget, begynde på noget
Man må løbe risikoen, man er selv ude om det
-
6 kraft
substantiv1. fysisk/psykisk kraft, styrke, evneS. anstrengte sig til det yderste for at få døren op (Stickan, kælenavn for Stig)
Ska vi klara det här, får vi ta i av alla krafter
Hvis vi skal klare det her, så må vi lægge alle kræfter i opgaven (arbejdet m.m.)
Jag tycker du ska be nån (någon) om att hjälpa dig - du mår bättre om du sparar på krafterna!
Jeg synes du skal be' nogen om at hjælpe dig - du har (får) det bedre, hvis du sparer på kræfterne!
2. gruppe i samfundet som udgør en afgørende faktor, gruppe som vil forandre noget m.m.Vilka konsekvenser får de kommerciella krafterna för en stads fysiska miljö?
Hvilke konsekvenser kan de kommercielle kræfter få for byens fysiske miljø?
A. M. - en dygtig og kapabel person i firmaet
4. kraft, energi, naturens krafterHar Sverige tillräckligt med vattenkraft?
Har S. tilstrækkeligt med vandkraft?
handkraft; sprängkraft; tyngdkraft
håndkraft; sprængkraft; tyngdekraft
Sætte kraft bag ordene, støtte sine ord med magtmidler
Lægge kræfterne i noget, gøre en kraftanstrengelse
Træde i kraft, gælde fra... (om fx en lov)
Af alle kræfter, så meget man orker
I kraft av...
I kraft af...
I någons krafts dagar: På 90-talet var Johanna i sin krafts dagar
I nogens fulde kraft: I 90'erne var J. i sin fulde kraft
-
7 kast
I substantiv II substantiv1. kast, det at kaste noget2. brat bevægelse, omslag (fx om naturfænomen)En pludselig kastevind, et pludseligt vindstødSammensatte udtryk:omkast; spjutkast; straffkast
nyt kast; spydkast; straffekastSærlige udtryk:Give sig i kast med, gå i gang med noget, begynde på nogetMan må løbe risikoen, man er selv ude om det -
8 kraft
substantiv1. fysisk/psykisk kraft, styrke, evneS. anstrengte sig til det yderste for at få døren op (Stickan, kælenavn for Stig)Ska vi klara det här, får vi taiav alla krafter
Hvis vi skal klare det her, så må vi lægge alle kræfter i opgaven (arbejdet m.m.)Jag tycker du ska be nån (någon) om att hjälpa dig - du mår bättre om du sparar på krafterna!
Jeg synes du skal be´ nogen om at hjælpe dig - du har (får) det bedre, hvis du sparer på kræfterne!2. gruppe i samfundet som udgør en afgørende faktor, gruppe som vil forandre noget m.m.Vilka konsekvenser får de kommerciella krafterna för en stads fysiska miljö?
Hvilke konsekvenser kan de kommercielle kræfter få for byens fysiske miljø?A. M. - en dygtig og kapabel person i firmaet4. kraft, energi, naturens kræfterHar Sverige tillräckligt med vattenkraft?
Har S. tilstrækkeligt med vandkraft?Sammensatte udtryk:handkraft; sprängkraft; tyngdkraft
håndkraft; sprængkraft; tyngdekraftSærlige udtryk:Sætte kraft bag ordene, støtte sine ord med magtmidlerLægge kræfterne i noget, gøre en kraftanstrengelseTræde i kraft, gælde fra... (om fx en lov)Af alle kræfter, så meget man orkerI kraft av...
I kraft af...I någons krafts dagar: På 90-talet var Johanna i sin krafts dagar
I nogens fulde kraft: I 90'erne var J. i sin fulde kraft -
9 dörr
substantiv1. dørJeg bor ved siden af en tyrkisk familie, de er mine nærmeste naboerSe upp för dörrarna! (Dörrarna stängs!)
Pas på dørene!, Dørene lukkes! (advarsel i toget)Sammensatte udtryk:skafferidörr; skjutdörr; svängdörr
spisekammerdør; skydedør; svingdørSærlige udtryk:Løbe en åben dør ind, bevise noget som allerede er bevistStå för dörren: Julen står för dörren
Stå for døren, være nær: Det er snart julAlle døre står åbne, der er alle mulighederBakom lyckta (slutna, stängda) dörrar
Bag lukkede døre, uden journalister eller publikum -
10 sticka
I substantiv1. pind, flis, splint m.m.2. strikkepind (håndarbejde, tekstiler m.m.)mätsticka; pärtsticka; svavelsticka (stryksticka)
II uregelmæssigt verbummåleredskab; lyspind; svovlstik
1. stikke, give et stik (med nål, sprøjte m.m.)2. stikke3. stikke, putte m.m.Hon stack handen i byxfickan, i jackfickan, i kappfickan
Hun stak hånden i bukselommen, i jakkelommen, i frakkelommen
4. stikke frem, ind, til side, ud m.m.5. tage afsted til, stikke af, forsvinde6. stikke (i kortspil) (sport, spil og leg)Sticka eld på något, sticka något i brand
Sætte ild til noget, stikke noget i brand
Ikke stikke næsen ud af døren, holde sig inden døre, ikke gå ud
III verbumIkke stikke noget under stolen, ikke lægge skjul på noget
1. strikkeKan jag låna din stick(e)kofta?
Må jeg låne din striktrøje?
-
11 gå upp
uregelmæssigt verbum1. bevæge sig op til et højere niveau, bevæge sig op og ud af sengen2. øge, stige (om fx vægt/værdi/pris)Oj, jag har gått upp fyra kilo!
Uf, jeg har taget fire kilo på!3. gå løs, gå op, løsne sig, åbne sig m.m.4. kunne sammenlignes med, kunne måle sig med (med 'mot')5. gå op i noget, intensivt hellige sig noget, interessere sig for nogetF. går helt op i sine studier i kinesisk sprog -
12 sticka
I substantiv1. pind, flis, splint m.m.2. strikkepind (håndarbejde, tekstiler m.m.)Sammensatte udtryk:mätsticka; pärtsticka; svavelsticka (stryksticka)
måleredskab; lyspind; svovlstikSærlige udtryk:II uregelmæssigt verbum1. stikke, give et stik (med nål, sprøjte m.m.)2. stikke3. stikke, putte m.m.Hon stack handen i byxfickan, i jackfickan, i kappfickan
Hun stak hånden i bukselommen, i jakkelommen, i frakkelommen4. stikke frem, ind, til side, ud m.m.5. tage afsted til, stikke af, forsvinde6. stikke (i kortspil) (sport, spil og leg)Særlige udtryk:Sticka eld på något, sticka något i brand
Sætte ild til noget, stikke noget i brandIkke stikke næsen ud af døren, holde sig inden døre, ikke gå udIkke stikke noget under stolen, ikke lægge skjul på nogetIII verbum1. strikkeKan jag låna din stick(e)kofta?
Må jeg låne din striktrøje? -
13 lassen
1. v/t lade;hören lassen lade høre;das lässt sich machen det lader sig gøre;lasst uns gehen! lad os gå!;lass dir das gesagt sein! husk på det!;das lasse ich mir nicht gefallen det finder jeg mig ikke i; ( unterlassen) undlade, lade være (med); ( fortlassen) lade gå;lass (das)! lad være (med det), hold op (med det)!;die Tür offen lassen lade døren blive stående åben;2. v/i lassen von (D) give afkald på; holde op med -
14 matkasse
substantiv1. indkøbspose til madvarer, bærepose2. kasse med madvarer/frokostmadpakke der leveres til dørenHemleverans av färdig matkasse med recept. Spara tid och pengar
Levering af færdige madvarer med opskrifter. Sparer tid og penge -
15 заставить
I vt+ instrpf ipfзаставлять1 fylde helt op, overfylde med ngt2 spærre, dække med ngt\заставитьдверь шкафом stille skabet for døren.II vt pf ipfзаставлять tvinge til; lade; få tilне заставить ждать себя ikke lade vente (længe) på sig. -
16 bibehållen
adjektivTante G. er en velkonserveret dame
-
17 drag
I substantiv1. dragDragshowen After Dark har roat Sverige sedan 1976. Showen blir allt mera populär
II substantivDragshowet A.D. har moret S. siden 1976. Showet blir mere og mere populært
1. træk, bevægelse man gør når man trækker i noget3. egenskab4. træk (sport, spil og leg)5. træk (fra fx vinduet), luftVar snäll och stäng fönstret, jag får ont i nacken om jag sitter i drag (tvärdrag)!
Vær sød og luk vinduet, jeg får ondt i nakken, hvis jeg sidder i træk (gennemtræk)!
6. fart, aktivitetHyggelige pubber, hvor der er gang i den
Fuld fart, gang i den
I fulde drag, rigtig meget
I grove træk, meget forenklet og uden detaljer
I korte træk, med få ord
I store træk, stort set
Vid femdraget, vid sjudraget, vid niodraget osv.
Ved femtiden, ved syvtiden, ved nitiden osv.
-
18 skjuta på
uregelmæssigt verbumKan du hjälpa till med att skjuta på skåpet, det ska stå bakom dörren!
Ku' du lige hjælpe med at skubbe skabet, det skal stå bag ved døren!
-
19 slå in
uregelmæssigt verbum1. gå i opfyldelse, passe, stemme2. sparke ind og lign.3. pakke indSka jag slå in boken?
Vil du/de ha' pakket bogen ind?
4. indtaste, trykke på knapper med talSlå in koden och tryck på fyrkant!
Indtast koden og afslut med firkant!
Slå ind på en ny vej, vælge noget andet
-
20 trycka upp
verbumGenoptrykke oplaget, trykke et nyt oplag
2. presse noget op, åbne
См. также в других словарях:
Thür — 1. A breite Thür herein ün a schmale heraus. (Jüd. deutsch. Warschau.) Von anscheinend lockenden Geschäften, die uns später viel Sorge machen. 2. An der Thür des vollen Gewölbes drängen sich Freunde und Verwandte, aber die kalte Küche ist leer. 3 … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
smække — smæk|ke vb., r, de el. smak, smækket; smække med døren … Dansk ordbog
§ 19. Skrivemåden uafhængig af udtalen — Om en ordforbindelse skrives i ét eller flere ord, kan ikke altid udledes af udtalen. Skrivemåden afhænger da undertiden af forbindelsens grammatiske funktion eller dens betydning, men som regel er der blot tale om en hævdvunden praksis. (1)… … Dansk ordbog
§ 30. Imperativ — (1) HOVEDREGEL Man danner imperativ af verber der i infinitiv ender på tryksvagt e, ved at fjerne e et: Skriv snart igen! Hils fra mig! Indsend bestillingskuponen i dag! Dog må en imperativ som hovedregel ikke ende på to ens konsonanter (jf. § 8 … Dansk ordbog
Glück — 1. Am Glück ist alles gelegen. Frz.: Il n y a qu heure et malheur en ce monde. Lat.: Fortuna homini plus quam consilium valet. 2. Bâr d s Glück hat, fürt di Braut hem. (Henneberg.) – Frommann, II, 411, 141. 3. Bei grossem Glück bedarf man gute… … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
List of Columbia University people — This is a partially sorted list of notable persons who have had ties to Columbia University.Nobel laureatesAs of October 2006, 76 Nobel laureates are associated with Columbia University. 39 Nobel laureates are the alumni of Columbia University.… … Wikipedia
Per Oscarsson — Per Oscar Heinrich Oscarsson (* 28. Januar 1927 in Stockholm; † 30. oder 31. Dezember 2010 nahe Skara) war ein schwedischer Schauspieler, Regisseur und Drehbuchautor. Durch seine Theaterarbeit und sein Mitwirken in über 130 Film und… … Deutsch Wikipedia
Narr — (s. ⇨ Geck). 1. A Narr hot a schöne Welt. (Jüd. deutsch. Warschau.) Dem Dummen erscheint die Welt um so schöner, als er von manchen ihrer Uebel und Leiden nicht berührt wird. 2. A Narr hot lieb Süss. (Jüd. deutsch. Warschau.) Diese auch in… … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
Herr — 1. Ain Herr, der zu lugen lust hat, dess diener seind alle gottloss. – Agricola II, 221. 2. Alle sind Herren, wer ist Sklave? 3. Alles kamme unsem leiwen Heren alleine anvertruggen, awwer kein jung Méaken un kein draug Hög. (Westf.) Alles kann… … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
Menopause — Change of Life redirects here. For the Eureka Seven episode, see Change of Life (Eureka Seven). For the Goodies episode, see Change of Life (The Goodies). Menopause Classification and external resources ICD 10 N95.0 ICD 9 … Wikipedia
Haus — 1. Alte Häuser haben trübe Fenster. Dän.: Gammelt huus haver dumme vinduer. (Prov. dan., 315.) 2. Alte Häuser leiden mehr als neue. Wenn diese nicht schon zusammenfallen, ehe sie fertig gebaut sind. 3. Alte Häuser streicht man an, wenn man sie… … Deutsches Sprichwörter-Lexikon